Har NATO en fremtid?

Da J.D. Vance holdt tale i Davos, sagde han, at Ukrainekrigen skyldtes, at Ukraine ville være med i Nato. Jeg er enig. Hvad han ikke sagde, var, at det var USA, der i 2008 i Bukarest insisterede på, at Ukraine skullle tilbydes at blive medlem af Nato. Rusland sagde njet, men USA havde vænnet sig til at ignorere Rusland.

Udviklingen har siden vist, at Europa ikke kan stole på USA som allieret. Som jeg desværre forudsagde – læs et gammel indlæg på denne blog (12. november 2017 Jeg frygter krigen) – så ville USA blive aggressivt og provokere krig. Jeg pegede endda på Trump, som den, der ville begynde. Det er det, vi ser nu. Toldkrig, Venezuela, Cuba, Iran. Hvad bliver det næste? En uberegnelig og stadig svagere stat er ikke en god allieret.

Den naturlige konsekvens for Europa må herefter være at smide USA ud af Nato og fjerne deres baser fra europakortet og finde en ordning med Rusland. Hvis USA ikke er Europas allierede, har Rusland ikke brug for Ukraine som stødpudestat, og så er vejen åben for fred. Og samarbejde.

Forestillingen om at Rusland af natur er aggressivt beror på amerikansk propaganda. Rusland er brutalt, ja. Som stormagt vil det udnytte sin styrke, ja. Men det er også rationelt, så samarbejde forudsætter, at Europa viser sig stærkt – økonomisk og militært. Det skal være ligeværdigt.

Forfatter: gle

jeg er advokat af profession, men det er underordnet. Her vil ikke stå noget om jura. her vil jeg skrive mine synspunkter om politik, litteraur og kunst og fortælle om det, der optager mig