Wim Wenders har trukket sin film Falsche Bewegung tilbage efter at den 65-årige skuespillerinde Nastassja Kinski angiveligt i flere år har bedt ham om at fjerne en scene i filmen, hvor hun som 13-årig vises i bar overkrop og modtager en lussing. Eller ”topløs” som Information formulerer det for at lede tanken hen på noget erotisk. Scenen – som jeg ikke har set – skulle angiveligt vise en mand, der kommer ind i et mørkt rum og tænder lyset, hvor han så ser den delvis afklædte 13-årige pige, som han stikker en lussing, fordi han er skuffet over at finde et barn og ikke den kvinde, han søger. Selve tilblivelsen af scenen skulle angiveligt også være et overgreb, hvilket selvfølgelig er svært at danne sig en mening om nu. Wim Wenders siger undskyld offentligt og trækker filmen tilbage fra alle platforme. I Information 12.6.2026 har Christian Monggaard nogle interessante betragtninger over forholdet til et ældre kunstværk, som den ændrede moral fordømmer. Skal scenen klippes ud eller filmen trækkes tilbage? Skal det oprindelige kunstværk i givet fald stadig være tilgængeligt for forskere osv. Det er en diskussion med Lone Nikolajsen, hvis synspunkt er entydigt: Nutidens moral går forud for kunsten. Scenen skal fjernes. Ingen af dem synes at overveje Wim Wenders motivation for beslutningen om at trække filmen helt tilbage. Det opfattes uden videre som en accept af den ændrede moral.
Andre fortolkninger er imidlertid også mulige. Det kan være opportunisme: Valget kan være udtryk for et forsvar af hans kommercielle interesser i den øvrige produktion, som ellers risikerer boykot. En tredje tolkning er dog også mulig: Han finder ikke, at filmen var krænkende, dengang den blev optaget, og han kan ikke anerkende berettigelsen af den nye moralske fordømmelse. Samtidig ved han, at argumentet om, at det var en anden tid ikke vil blive accepteret. Man kan således forestille sig, at han på overfladen bøjer sig, men straffer Kinski og hendes ligesindede ved at fjerne filmen helt. Ikke økonomisk, for hendes indtægter i dag fra filmen er formentlig ubetydelige, men kunstnerisk. Derved demonstrerer han, at værket er hans, og at han ikke vil bøje sig.
Lad mig illustrere den tankegang med Courbets billede L’origine du monde fra det nittende århundrede, der viser skødet på en nøgen kvinde. Det var så forargeligt i datiden, at det gemtes i et herreværelse og kun blev vist frem for mandlige gæster. Hvis det var blevet vist frem offentligt, kunne man forestille sig, at der på tilsvarende måde var blevet stillet krav om ændring af værket for at skjule kønsdelene f.eks. ved at male et figenblad hen over. Dette krav om ændring af værket kunne måske gøre kunstneren Courbet så bedrøvet eller rasende, at han i stedet valgte at brænde billedet.
I dag hænger Courbets billede på Musée d’Orsay. Moralen har ændret sig, og vi anser det bare for god kunst. Modsat er det gået Wim Wenders film, der i sin tid blev anset for uproblematisk. Først nu vækker det forargelse at vise en pige på tretten år i bar overkrop, hvor pointen netop syntes at være, at hun ikke er et seksuelt væsen, fordi hun endnu er barn. I stedet bliver det nu en krænkelse at vise hende ”topløs”, fordi hun er et barn. Det siger måske mere om nutidens seksualisering af mindreårige end om datidens moral. Følelsen af krænkelse ved sådan en scene hører en senere tid til, hvor moralen har ændret sig. Denne ændring skyldes måske netop denne stigende seksualisering af stadig mindre børn i påklædning og i lege. Når en mindreårig pige sminkes og klædes ud som en voksen kvinde, bliver hun ”topløs”, når overdelen fjernes.
Ønsket om en revision af værket synes forbundet med den forestilling, at udviklingen af moralen betegner fremskridt. Men det giver ikke mening. Nutidens moral har begrebsmæssigt altid ret, uanset hvordan moralen var tidligere. Ellers ville det ikke være nutidens moral. Den opfattelse er sådan set ikke noget specielt for nutiden. Det særlige ved vores tid er kravet om at bedømme fortidens handlinger med nutidens moral ud fra den forestilling, at nutidens moral er ”mere rigtig”. Det er reelt en – uhistorisk – benægtelse af, at moralen nogensinde har været en anden, hvilket fører til, at de fortidige handlinger, som ikke passer ind i nutidens moral, er umoralske og derfor kan gøres til genstand for fordømmelse.
Tilbage til Wim Wenders. Lad os håbe, at værket ikke bliver destrueret, så man kan overlade det til fremtidens moral at afgøre dets tilgængelighed. Tingene går op og ned her i verden. Vi glæder os i dag over værker, som tidligere tider fordømte.
Hvad angår Nastassja Kinski, kan man spørge, om hun, der nu er 65 år, føler sig krænket. Og om hun følte sig krænket dengang. Efterfølgende løj hun sig ældre og dannede par med den 30 år ældre Polanski.
