Principielt har jeg ikke noget imod jyder. De er mennesker, som vi andre, og deres land er dejligt at holde ferie i. Vi kan nyde naturen langs strandene sammen med andre københavnere, og tage ind i deres små byer, de mange dage med dårligt vejr og nyde at høre dem tale deres jyske sprog, som vi ikke forstår et klap af. Vi klarer os med fingersprog og smil og prøver at tinge om prisen på varerne i supermarkedet, som vi har hørt, at man gør derovre. De er meget gæstfri, og man kan trygt tage imod deres invitationer, blot skal man være klar over, at de ikke siger så meget. Kommer man i forretningsøjemed, skal man huske at tie stille, indtil alle har drukket deres kaffe og spist deres bløde brød. Først derefter begynder mødet. Ellers kan forhandlingen gå i hårdknude. Men alle fremmede lande har jo deres sære skikke. Det er bare en del af charmen.
Men trods idyllen vil mange væk derfra. De søger mod bedre livsvilkår i København, og vi forstår dem godt. Der sker ingenting derovre. Vi er også glade for deres arbejdskraft, og jyske håndværkere er mere ærlige, og så smiler de altid. Men den politiske korrekthed må ikke stille sig i vejen for at se tingene i øjnene. Der er for mange i København. Vi kan jo ikke løse alle Jyllands problemer her. Der indvandrer omkring over 5000 om året. Man siger, at det tal er overdrevet, men modbevis det! Det er snarere et spørgsmål, om der ikke kommer flere.
Det største problem er, at de er svære at integrere. De bliver ved med at tale deres eget sprog, og kan øjensynlig ikke lære rigsdansk. Tit hører børnene kun jysk derhjemme. Tit hænger stumper af deres mærkelige sprog ved, når vores børn bliver passet af dem i institutionerne. De aflægger ikke deres mærkelige skikke. De er lette at genkende på krogen bag på bilen. Og så snyder de i moms.
Dem, der er her allerede, kan man nok ikke sende hjem igen. Men de bør spredes i byen. Koncentrationen på Amager er alt for stor. Skylden er måske vores egen, fordi vi lokkede dem til at bo der, fordi de ikke vidste, at det er lorteøen. Men hvis man skal gøre sig håb om at integrere dem, må de spredes.
Det værste er, at de går efter overherredømmet, så vi andre skal indrette os efter dem. De sidder allerede på borgmesterposterne i København og Gentofte, hvor de forfølger rent jyske interesser. De nedlægger vores parker og fredede områder for at gøre plads til endnu flere jyder. Samtidig arbejder jyderne i Folketinget på at sende københavnerne til Jylland ved at udflytte statslige institutioner. Til sidst vil vi være et mindretal i vores egen by. Vores kultur vil gå til grunde og blive erstattet af den mest fundamentalistiske provinsialisme. Bevillingerne til vores kulturinstitutioner beskæres og indholdet reguleres. Elitær kunst og kultur trænges tilbage for at give plads til jysk folkelighed. Udstillingerne på museerne skal være mere underholdende og give en på opleveren. Alt det finkulturelle anser de som suspekt og vil undertrykke det. Radioen skal sende mere fra Jylland og tale langsommere, så jyderne kan følge med. Århushistorier bliver forbudt. Fjernsynet skal under jysk kontrol, så de ikke igen laver udsendelser, som f.eks. den, der latterliggjorde indsatsen i den store jyske krig i 1864.
Hvis vi ikke skal blive hjemløse i vores egen by, må vi gøre op med pladderhumanismen. De må tvinges til at drikke kaffe latte på arbejdspladserne og al indtagelse af sort filterkaffe bør forbydes. De bør deltage i tvungen undervisning i rigsdansk som vilkår for at få en bolig. Navnlig må man nægte familiesammenføring, så de nægtes bolig, hvis deres samlede tilknytning til Jylland er større end København. Adgangen til bolig er nøglen. Det er den eneste måde, vi kan forhindre flere højhuse og bebyggelse af vores parker og få tilbageværende fredede arealer.
Det siges, at man nu vil bebygge hver eneste grønne plet i byen med skyskrabere. Grønne arealer er forældede, siger de. Der er jo ingen køer og ikke noget landbrug i København. Der kan bo tredive tusinde jyder. Det er uhyggeligt.
Derfor må vi have indvandrerstop og lave et modtagelsescenter i Nyborg og betale fynboerne for det. Hvis de alligevel slipper over, må den kommune, de havner i først være forpligtet til at betale. Så slipper København. Vi må udvise dem, der alligevel når frem til København. Hvis de ikke rejser frivilligt, må de anbringes på Saltholm med et spejdertelt og kun forplejes med vegansk kost. Ingen medister og brun sovs og ingen frikadeller. Juleaften får de kun broccoli. Så rejser de nok frivilligt.
