Ballade til fordums kvinder
Sig mig så hvor, i hvilket land
er Flora, den dejlige kvinde,
Archipiade og Thaïs,
som var hendes bedste veninde,
Ekkoet taler med sagte stemme
i kildens kluk og søens bølger
om deres skønhed som gudinders ligne?
Men hvor er den sne, der faldt i fjor?
Hvor er den meget kloge Héloïse,
For hvis skyld Pierre Abélard
Fra St. Denis blev gildet først og siden munk.
For sin kærlighed han fik den straf
På samme vis hvor er den dronning,
Som bød at kaste Buridan
Først i en sæk og så i Seinen?
Men hvor er den sne, der faldt i fjor?
Dronning Blanche hvid som en lilje,
Som sang med havfruestemme,
Berthe med store fødder, Béatrix, Allys,
Haremburges som ejede Maine,
Den gode Jeanne som kom fra Lorraine,
Som englænderne tog i Rouen
Hvor er de, oh hellige moder?
Hvor er den sne, der faldt i fjor?
Herre, spørg ikke mere, hvor de er
I dag og aldrig nogensinde,
Lad blot mit omkvæd stadig klinge:
Hvor er den sne, der faldt i fjor?
Og så kommer det her på fransk. Jeg ville have det til at stå ved siden af, men det tillod mine ringe grafiske evner mig ikke.
Ballades des dames du temps jadis
Dites-moi où, n’en quel pays,
Est Flora, la belle Romaine,
Archipiade ne Thaïs,
Qui fut sa cousine germaine,
Echo parlant quand bruit on maine
Dessus rivière ou sus estan,
Qui beauté eut trop plus qu’humaine?
Mais où sont les neiges d’antan?
Où est la très-sage Héloïs,
Pour qui fut chastré et puis moine
Pierre Esbaillart, à Saint-Denis?
Pour son amour eut cest essoine.
Semblablement, où est la Roine
Qui commenda que Buridan
Fust jeté en un sac en Seine?
Mais où sont les neiges d’antan?
La roine Blanche comme un lys
Qui chantoit à voix de seraine,
Berthe au grand pied, Béatrix, Allys,
Haremburges qui tint la Maine,
Et Jeanne, la bonne Lorraine,
Qu’Anglois bruslèrent à Rouen;
Où sont ils, Vierge souveraine?
mais où sont les neiges d’antan?
Prince, n’enquerez de semaine
Où elles sont, ne de cest an,
Qu’à ce refrain ne vous remaine:
Mais où sont les neiges d’antan?
