Jean Malaurie – kender du ham?

Da jeg første gang hørte om Jean Malaurie, var jeg skeptisk. En kendt grønlandsforsker, som jeg ikke kendte. Vi kender da grønlandsforskerne. Vi blev opflasket med dem. Knud Rasmussen, Hagen, Mylius Erichsen osv. Også de udenlandske. Peary f.eks. Men Jean Malaurie. Hvem var han? Han nåede sammen med inuitten Kutsikitsoq som de første frem til den magnetiske nordpol. Han afslørede den atombevæbnede base i Thule i 1951 og fortalte alverden om den. Han protesterede imod den og navnlig imod, at den var etableret uden lokalbefolkningens godkendelse. Han skrev bogen De sidste Konger af Thule om polareskimoernes skæbne. Han har en omfattende videnskabelig produktion bag sig.

Alt det fik jeg at vide, og jeg slog naturligvis op i Encyklopædien for at kontrollere det. Selvom den er mere overfladisk end Salmonsen er den meget anvendelig. Men der stod ingenting. Huskede jeg stavningen forkert? Det kan jo drille med navne. Men nej. Han var end ikke nævnt. Når jeg tænker på, hvem der eller er nævnt. Der var heller ikke nogen artikel på Wikipedia.dk. Den skrev jeg så. Min første. Bare et par linjer.

Han er født i 1922. Han lever endnu.

 

Forfatter: gle

jeg er advokat af profession, men det er underordnet. Her vil ikke stå noget om jura. her vil jeg skrive mine synspunkter om politik, litteraur og kunst og fortælle om det, der optager mig