Walter von der Vogelweide er en fantastisk digter, men svær at læse. Se blot:
Under der linden
an der heide
da unser zweier bette war
da muget ir vinden
schöne beide
gebrochen bluome unde gras.
Vor dem walde in einem tal
tandaradei, schöne sanc diu nahtegal.
Men jeg fandt en version på moderne tysk, som jeg så har oversat.
Under linden
ude på heden
hvor vores leje var
der ser I
fint knækkede
blomster og græs
ved en skov i dalen
tandaradei,
sang nattergalen lifligt
Jeg kom
til åen
der var min elskede
allerede.
Der blev jeg modtaget
som en fornem frue
så jeg evigt kan være
lykkelig.
Kyssede han mig? Vel tusinde gange
Tandaradei.
Se hvor rød min mund er.
Der havde han en prægtig seng
af blomster redt.
Det ler man så
endnu hjerteligt ad.
Skulle nogen komme henad den samme vej
kan han på roesrne
tandaradei
se hvor mit hoved lå
At han lå med mig
vidste nogen det?
(Gud det forbyde)
så ville jeg rødme.
Hvad han gjorde ved mig
må ingen vide
uden han og jeg
og en lille fugl
tandaradei
men den kan vel tie
Unter der Linde
an der Heide,
wo unser beider Bett war,
dort könnt ihr schön
gebrochen finden
Blumen und Gras.
For dem Walde einem Tal,
tandaradei,
sang die Nachtigall lieblich.
Ich kam
zu der Au,
da war mein Liebster schon da.
Dort wurde ich empfangen,
wie eine höfische Dame
(so) dass ich für immer glücklich bin.
Küsste er mich? Wohl tausendmal!
Tandaradei,
seht, wie rot mir der Mund davon ist.
Da hatte er aus Blumen
ein prächtiges Bett
vorbereitet.
Darüber wird jetzt noch
herzlich gelacht,
wenn jemand denselben Weg entlang kommt.
An den Rosen kann er wohl,
tandaradei,
erkennen, wo mein Haupt lag.
Dass er bei mir lag,
wüsste das jemand
(das wolle Gott nicht!),
dann würde ich mich schämen.
Was er mit mir tat,
das soll nie jemand
erfahren, außer er und ich
und ein kleines Vöglein,
tandaradei,
das kann wohl verschwiegen sein.
