Jeg frygter krigen

 
Jeg frygter krigen. Jeg føler den kommer. Drevet af det samme overmod som i tiden før Første Verdenskrig. Nu som dengang hører vi om fjerne krige, hvor tabstallene er 1:100. De, der dør, er de andre. Vi kæmper for demokrati, som man dengang kæmpede for kristendommen, begge dele som dække for benhårde udenrigspolitiske mål. Men begge dele giver indtrykket af en retfærdig krig. De hjemvendende invalider læser vi om, men vi forstår dem ikke og kalder det posttraumatisk syndrom. Så behøver man ikke tale mere om det. Det er lægernes gebet. Vi bliver stolte, når den amerikanske præsident siger, at vi kæmper over vores vægtklasse og bryster os af, at vi har flere tab pr. indbygger end andre allierede. Vi overvejer ikke, om han smigrer de andre allierede på samme måde. Vi er stolte over at føre krig. Vi forsvarer vores værdier, selvom vi reelt fører angrebskrig. Vi opruster over for russerne. De truer os, selvom vi ruller NATO’s tæppe helt op til deres gadedør. Men det gør vi for at forsvare os. Det er dem, der er aggressive. De misforstår vores fredelige hensigter med et missilskjold. Det er dem, der har uret. De må sættes på plads. Ligesom Nordkorea. Hvorfor gør de det, Putin og Kim Jung-un. Vi forstår USA meget bedre. De har demokrati som vi.
Vi er ikke bange for konflikten eller dens konsekvenser. Anden Verdenskrig er ikke en del af den nulevende generations bevidsthed. Luften skal renses, sagde man før første Verdenskrig. Det blev den.
Trump er ikke et forbigående fænomen. Han er eksponent for en stærk tendens i tidsånden. Han kører overmodigt og selvsikkert konflikterne op. Som kejser Vilhelm II efter at han havde smidt Bismarck på porten. Mellem Rusland og USA ligger vi som lusen mellem neglene. Vi er den første kanonføde. Vores forbehold er fodnoter. Vi slutter op. Men er det USA, der beskytter os eller os, der støtter USA. Anders Samuelsen kan ikke se nogen alternativer. Når det sker, bliver vi revet med. Alt bliver ødelagt, og vi dør, men for hvad. For abstrakte begreber og uigennemskuelige interesser. Ligesom i Første Verdenskrig. Historiens hidtil mest meningsløse krig.

Forfatter: gle

jeg er advokat af profession, men det er underordnet. Her vil ikke stå noget om jura. her vil jeg skrive mine synspunkter om politik, litteraur og kunst og fortælle om det, der optager mig